Der har været i den senere tid en interesse for problematikken –
”Vold mod udenlandske kvinder”.
I en artikel i internetportalen – Altinget – udtrykker MF (S) Mette Frederiksen
tanker om familierådgivning i kommuner er for dårlige, men mange andre faktorer
spiller ind.
Der har i mange år fejet en trend ind over Danmark, når der er tale om vold
imellem ægtefæller, uanset om det er danske etniske eller udenlandske
ægtefæller. Kvinden skal på krisecenter, beslutter man sig til i
socialforvaltninger m.v. Og trenden forsætter med tiltag om mandekrisecentre.
Og ofte er krisecentrene den eneste mulighed i den for ofte akutte situation,
der opstår p.g.a. eskalerende vold i ægteskabsforholdet. Heldigvis er
krisecentrene der, for mange gange er der ikke andre muligheder, også udfra de
økonomiske muligheder. Indvandrerrådgivningen skal gve MF – S- Mette Frederiksen
medhold i, at familieafdelingerne ikke har arbejdet med den ofte kendte
voldsproblem og eller videregivet det i systemet. Det andet problem er, at
krisecenterene mere eller mindre er blevet kommunale og underlagt, som mange
andre institutioner gennem kommunalreformen den kommunaløkonomiske politiske
beslutningsproces, der som regel ender i regneark og nedskæringer. En del
krisecentre ender dermed slet ikke at være gearet til at tage sig af så
komplicerede juridiske sager, som at få lov at bibeholde sin opholdstilladelse.
Hvad værre er, spolitikerne og medierne efterhånden sluger det meste af det
spind, som integrationsministeren og socialministeren i de sidste par år har
frembragt om løsninger for de udenlandske voldsramte kvinder, bakket op med
håbløse antivoldskampagner, der slet ikke når ud til målgruppen. Det kan bl. a.
ses i en artikel i Berlingeren for ca. 2 uger siden. Her citeres MF – K -
Henriette Kjær for - "Som reglerne er i dag giver man normalt ophold til
voldsramte kvinder, hvis de har været i landet i to år."
Henriette Kjær referer til en håbløs US Meddelelse (Udlændingeservice) af juli
dette år om, netop problemet voldsramte udenlandske kvinders muligheder for at
bibeholde deres opholdstilladelse. Indvandrerrådgivningen må sige det ganske
klart, at den voldsramte kvinde ikke har en chance for at forstå denne US
Meddelelse, såvel som mange advokater heller ikke har det, hvis de da ikke lige
arbejder med voldsproblematikken. Hvad værre er, at med retsreformen fra starten
af dette år, kan borgerne ikke modtage gratis indtægstbestemt advokathjælp.
Vi fører hvert år adskillige sager for voldsramte udenlandske kvinder og har
aldrig oplevet, at en udenlandsk voldsramt kvinde har fået lov til at bibeholde
sin opholdstilladelse med henvisning til 2 års reglen. Hermed menes, at det er
alle de andre omstændigheder, som god integration, tilknytning til DK, arbejde
og uddannelse o.s.v., der udvirker bibeholdelsen af opholdstilladelsen. Og de
sidste betingelser er alt for ofte umulige at fremvise lige netop i disse
voldelige ægteskaber, hvor social vold også udøves af den mandlige ægtefælle.
Tvært om er linien fra den gamle udlændingelov i store træk opretholdt, hvor man
opnåede permanent opholdstilladelse efter 3 år opretholdt, ingen udenlandsk
voldsramt kvinde kunne opnå at bibeholde sin opholdstilladelse, hvis man ikke
havde været her i 3 år. Selv kvinder med et ophold i DK på 2 år 9 mdr. blev
nægtet forsat ophold i DK. Den såkaldte voldsparagraf har ikke virket, og gør
det os bekendt stadig ikke.
Indførelsen af 7 års reglen for permanent opholdstilladelse har medført
efterfølgende stærkere krav om sprogprøver og arbejde, det vidner omtalte
US-Meddelelse stærkt om. Os bekendt er der ingen 2 års regel i praksis for disse
ulykkelige kvinder. Andre aktører vil formodentlig nikke genkendende til vore
erfaringer.
I alle tilfælde vil det være godt, hvis udlændingeloven ændrer sig på dette
område, men det behøves ikke. Der er allerede en voldsparagraf i
Udlændingeloven, men den bliver både af Udlændingeservice og
Integrationsministeriet tolket så stramt, at alt for mange bliver nægtet at
beholde opholdstilladelsen og bliver sendt til hjemlandet. I de tilfælde, det er
kvinder fra muslimske ægteskaber, der bliver sendt til muslimske lande i
mellemøsten og Nordafrika, kan det have særdeles katastrofale konsekvenser. I
den mildeste form en total social deroute.
Altså er det Udlændingeservice og Integrationsministeriet, der gennem årene har
ændret praksis og voldsparagrafen, Folketingets udlændingeudvalg har accepteret
Udlændingeservices og Integrationsministeriets skridende fortolkninger i en
negativ retning, fordi man har indført udenom Folketinget den praksis, at selvom
kvinden kan bevise vold gennem skadestue og politiet, tages tilknytningskravet i
brug, samt en vurdering om, kvinden følger "integrationspakken" og har arbejde.
Dette bevirker en eliminering af voldsparagrafen og ”en 2 års regel”.
Vi vil påstå, at de senere års voldsomme debat i medierne om udlændinge - læs
muslimer - har skadet især udenlandske kvinder i den voldens orkanagtige øje.
Leif Randeris
kontorleder
30.10.2007