Når kærlighed bli´r til vold –

Banket ud af ægteskabet – og banket ud af Danmark

  Historien er set mange gange før: De grædende kvinde med blå mærker i ansigtet efter en alvorlig gang tæv. Nu sidder hun hos politiet og anmelder sin mand for vold.

  Samtidig har hun måske startet skilsmissesag ved statsamtet, og det er helt sikkert, at når det er grov vold, der ligger bag, så får hun skilsmisse med det samme.

  Hendes baggrund er ofte: Opvokset i en ukrainsk, en tyrkisk, en afrikansk landsby. Præget af dårlig uddannelse, fattigdom, manglende viden om det moderne, vesterlandske samfund – men også præget af drømmen.

  De fleste kvinder i fattige lande drømmer den samme drøm. Om at leve i en god familie med trygge rammer omkring børnene, med en sund økonomi og nogle af de hjælpemidler, vi forbinder med den moderne familie – vaskemaskinen, komfuret og ovnen, og måske frem for alt det rindende, rene drikkevand. Når der opstår mulighed for ægteskab med en mand, der kommer fra et rigt land som Danmark, vil de fleste kvinder sikkert anse sig selv for lykkelige og meget heldige: Nu er drømmen ved at blive til virkelighed.

  Hvad enten kvinden er familiesammenført til Danmark på grund af ægteskab med en dansk mand, eller hun er ført hertil som gift med en herboende udlænding, en flygtning eller en indvandrer, så ser vi desværre alt for ofte, at netop som drømmen ser ud til at gå i opfyldelse, så forsvinder hele livsgrundlaget, fordi ægtemanden begynder at blive voldelig.

  Den første forelskelse har lagt sig, og i hverdagen begynder uoverensstemmelserne at vise sig, og så er der ulykkeligvis nogle mænd, der ikke kan finde ud af, hvor meget respekt, ære og værdighed man skylder den hustru, som man jo selv har bragt til Danmark og lovet guld og grønne skove. I mange af disse ægteskaber er der små børn. Også de har drømme og gør sig tanker om fremtiden. Frem for alt bliver de ekstremt angste, når der opstår vold mod den, de elsker allermest – deres mor.

  Det er desværre også sådan, at når et parforhold bliver ødelagt på grund af vold, så kan kvinden miste sin mulighed for at blive i Danmark og være sammen med børnene. Det sker, hvis hun har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, begrundet i ægteskabet. Når ægteskabet ophører, forsvinder kvindens grundlag for at have opholdstilladelse, og hun vil blive sendt hjem til sit fødeland.

  Børnene er danske statsborgere fordi de er født her. Deres far er måske også dansk statsborger, men det er ikke altid tilfældet. Derimod har han helt sikkert varig opholdstilladelse, for ellers kunne han slet ikke have fået sin kone til Danmark. Så både børnene og deres voldelige far kan blive i Danmark, mens børnenes mor med stor sandsynlighed bliver smidt ud af Danmark, selv om det er hende, der er offer for ægtemandens overgreb. Vi véd, at kvinder i den situation ofte havner i vanære, bliver prostituerede eller går rent menneskeligt helt i opløsning.

  Det står i Udlændingelovens §19, stk. 5, at myndighederne skal tage hensyn til kvindens situation, og dermed også om hun har været udsat for vold, inden man bestemmer, om hun skal sendes ud af Danmark. Men i praksis er det meget sjældent, at myndighederne tager sådanne hensyn og giver kvinden opholdstilladelse selv om hun er skilt. End ikke i sager, hvor skilsmisse er givet efter grov og gentagen vold, voldtægt eller andre former for overgreb, har myndighederne været tilbøjelige til at vise kvinden særskilt hensyn.

  Det er sådanne sager, Indvandrerrådgivningen alt for ofte må prøve at løse. I samarbejde med kommuner og amter prøver Indvandrerrådgivningen at forhandle med myndighederne, og i en del tilfælde lykkes det faktisk at få ministre, Udlændingestyrelsen og andre myndigheder til at tænke sig om og tage menneskelige hensyn, så kvinden ikke udsættes for den tragedie det er, at blive tvunget hjem til et liv som vanæret.

  Ud over at bistå i konkrete enkeltsager forsøger medarbejderne i Indvandrerrådgivningen at påvirke politikere og embedsmænd, så lovens muligheder for at vise almindeligt, menneskeligt hensyn især til kvinder, socialt truede eller udstødte bliver udnyttet bedst muligt og i lyset af, at Danmark bør være foregangsland på det humanitære område.

Hvad enten kvinden - du -  er familiesammenført til Danmark på grund af ægteskab med en dansk mand, eller hun er ført hertil som gift med en herboende udlænding, en flygtning eller en indvandrer, så ser vi desværre alt for ofte, at netop som drømmen ser ud til at gå i opfyldelse, så forsvinder hele livsgrundlaget, fordi ægtemanden begynder at blive voldelig.

Det er netop nu - du skal begynde at tage forholdsregler for dig selv, og særligt hvis du har børn. Du skal tænke på at kontakte andre i din omgangskreds for at indhente oplysninger, du synes at mangle om rettigheder, om opholdstilladelse, rettighed til dine børn, skilsmissens funktion og konsekvens, nødvendige forudsætninger for at kunne blive her i Danmark (hvis du endnu ikke har varig opholdstilladelse), hvis jeg du bliver udsat for vold fra din ægtemand, hvad skal jeg så gøre for at forbedre mine chancer for at blive i Danmark, hvem kan hjælpe mig akut og på længere sigt, og mange andre spørgsmål.

Så kontakt os.
                                                                     

Har du problemer som her beskrevet, kan du få hjælp hos os. Den er gratis og anonymt, vi tager mod henvendelser fra hele Danmark.

Vi er en selvstændig landsdækkende rådgivning, lokeret i Århus, midt i byen. Du kan besøge os indenfor åbningstiden, eller ringe og aftale et tidspunkt, du kan sende e-mail, så vil vi straks besvare din spørgsmål                                                          

- du kan ringe os op  "døgnet rundt" og få telefonrådgivning !

Familiesammenføring i tal

Figur 2.5 viser udviklingen i antallet af meddelte familiesammenføringstilladelser fra 1990 til 2000.

Af figur 2.5 fremgår, at antallet af meddelte familiesammenføringstilladel-ser er steget til 12.571 i 2000 fra 9.422 i 1999. Dette er en stigning på 33,4 pct. Stigningen kan primært tilskrives en teknisk ændring i reglerne for opholdstilladelser til børn født i Danmark af herboende udenlandske statsborgere. Fra maj 2000 skal alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse i modsætning til tidligere have en særskilt opholdstilladelse. Det er Udlændingestyrelsens skøn, at ca. 2.550 ud af de 12.571 meddelte familiesammenføringstilladelser skyldes den tekniske ændring. Den reelle stigning i antallet af familiesammenføringstilladelser fra 1999 til 2000 er således på ca. 6,4 pct. svarende til ca. 600 tilladelser.

Tabel 2.6 viser udviklingen i antal meddelte familiesammenføringstilladelser i perioden 1996-2000 indenfor to grupper af oprindelseslande.

Det ses ikke overraskende, at det primært er udlændinge fra tredjelande, der meddeles familiesammenføringstilladelse, idet statsborgere fra EU-lande primært får opholdstilladelse efter reglerne for EU-opholdsbeviser.

Det er især personer fra Irak, Tyrkiet, Somalia, Afghanistan, Thailand og Pakistan, der opnår tilladelse til familiesammenføring. Ud af det samlede antal meddelte familiesammenføringstilladelser tegner denne gruppe sig for 52,9 pct.

Figur 2.6 viser en sammenfattende oversigt over det samlede antal af meddelte asyl- og opholdstilladelser i perioden 1990 – 2000.

Antallet af meddelte opholdstilladelser i perioden 1990-1994 har ligget nogenlunde konstant på ca. 20.000 tilladelser om året, jf. figur 2.6. I 1995 var der en markant stigning i antallet af meddelte opholdstilladelser, hvor tallet nåede op på ca. 38.000. Stigningen skyldtes, som tidligere nævnt, at et stort antal af de personer fra det tidligere Jugoslavien, som var indrejst i årene forinden, fik opholdstilladelse i 1995.

Antallet af familiesammenføringstilladelser har været stigende siden 1993 og toppede i 2000 med 12.571 tilladelser ^[6]. Samtidig er antallet af EF/EØS-opholdsbeviser mere end tredoblet fra 1.800 i 1990 til 5.925 i 2000. I alt blev der i 2000 givet 34.881 opholdstilladelser i Danmark. Heraf blev ca. 15 pct. givet som asyl mv., mens ca. 36 pct. var familiesammenføringstilladelser.

Der findes ingen samlet statistik over familiesammenføring hvor den ene part er ”rent dansk” med hensyn til etnicitet, men flere undersøgelser har peget på, at op mod halvdelen af de familiesammenføringer, der sker, har en ”rent dansk” part – altså svarer til, at en dansk mand henter sig en hustru i udlandet, typisk i Østeuropa, i Thailand eller på Philippinerne.

Tabellerne herover er fra Integrationsministeriets officielle hjemmeside.

Du kan læse mere om Indvandrerrådgivningen på

         www.vold-mod-indvandrerkvinder.dk

         www.hotline-raadgivning-for-indvandrere.dk

         www.Indvandrerraadgivningen.dk

Indvandrerrådgivningen
Vesterbrogade 14 - Butikken
DK8000 Århus C
Tlf. 86 13 27 63

e-mail: postmaster@Indvandrerraadgivningen.dk

Åben for personlige henvendelser tirsdag og torsdag 15-18 eller efter aftale.

www.Indvandreraadgivningen.dk er en internetservice for hele Danmark.

Dansk Russisk Forening, Århus og Østhjælpen  har oprettet Indvandrerrådgivningen, som er en privat forening.

Generelt om vold

Vold i familien accepteres ikke i den danske samfund

Vold mod et familiemedlem er uacceptabel i Danmark. Det gælder vold mod børn, mod ægtefælle eller andre familiemedlemmer, for eksempel søskende, fætre eller kusiner.

Vold efterlader sig masser af spor – man kan fysisk se, at en person er blevet slået, sparket eller skåret i med en kniv. Eller skudt. Undertiden ender volden med, at den voldsramte person dør, og så foreligger der en drabssag, som oftest medfører fængsel i mange år og eventuelt udvisning fra Danmark, hvis man ikke er dansk statsborger.

Nogle af de værste spor hos dem, der overlever volden er imidlertid de spor, man ikke kommer over gennem lægens eller sygehusets behandling. Det er de spor, der sidder i sjælen, når man er blevet udsat for vold fra én, man måske har – eller burde have – allermest tillid til: ens far, mor eller søskende.

Vold mod ægtefællen

Vold mod en ægtefælle er lige så ødelæggende og skadelig for den part, det går ud over, som vold mod børn. Men dertil kan der komme andre alvorlige konsekvenser, især hvis volden medfører, at ægteskabet må opløses. Og den situation opstår desværre for en del udlændinge i Danmark.

Den hyppigeste form for vold i ægteskabet er vold mod kvinden. Og i de situationer, hvor kvinden kun har en tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, kan udlændingemyndighederne nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis hun ikke længere opfylder betingelserne for at få forlænget opholdstilladelsen ‑ for eksempel hvis hun er blevet skilt fra sin voldelige mand. På den måde bliver kvinden straffet to gange: Først banket ud af ægteskabet og derefter banket ud af Danmark.

I teorien skal udlændingemyndighederne tage meget hensyn til, at kvinden er havnet i en svær situation. Og det betyder, at man som voldsramt kvinde i visse tilfælde kan bevare sin opholdstilladelse, selvom ægteskabet er slut.

Hvis man har været udsat for vold, er det vigtigt hurtigt at få dokumenteret den vold, der er sket. Det kan ske ved lægen, som skal beskrive de eventuelle skader og mærker, man kan se. Er der vidner til volden, bør man få deres navne og adresser. Har kvinden taget ophold på krisecenter eller været i forbindelse med de sociale myndigheder, er det også vigtigt at få papirer med herfra, når man skal i kontakt med Udlændingestyrelsen for at søge opholdstilladelsen forlænget. Bliver man udsat for vold, vil det også være naturligt ‑ og vigtigt ‑ at henvende sig til politiet så hurtigt som muligt for at få voldsforholdet anmeldt.

Når udlændingemyndighederne skal vurdere en ansøgning om at forlænge en voldsramt kvindes tidsbegrænsede opholdstilladelse, skal man tage hensyn til, om tabet af opholdstilladelsen vil stille kvinden i en særlig vanskelig situation. For at vurdere det, ser man på kvindens tilknytning til Danmark, varigheden af hendes ophold her, hendes risiko for at blive udstødt, hvis hun vender tilbage til sit hjemland. Endelig skal myndighederne vurdere sagen ud fra kvindens alder og helbred, og så skal der tages hensyn til eventuelle børn.

Man skal huske, at udlændingemyndighederne alene træffer afgøresle ud fra en individuel og konkret vurdering af den enkelte kvindes sag. Udlændingemyndighederne kan altså godt inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, selv om kvinden har været udsat for vold i samlivet eller i ægteskabet.

Det er Udlændingestyrelsen, der beslutter om en opholdstilladelse skal inddrages eller forlænges. Man kan altid klage over et afslag, men man skal gøre det inden der er gået 7 dage fra afgørelsen er truffet. Endelig har man ret til at blive i Danmark, mens klagen bliver behandlet.

Uanset opholdstilladelse er vold i enhver form helt uacceptabel i Danmark. Men det er desværre sket, at kvinder har levet i voldelige ægteskaber alt for længe, af frygt for at miste ægteskabet og dermed måske retten til at blive i Danmark. Med de nye regelsæt, som kræver 7 års ophold i landet, før man kan få permanent opholdstilladelse, risikerer mange kvinder at havne i en tragisk situation.

Men trods det skal man ikke acceptere vold, heller ikke vold mod ens børn eller ens øvrige familie. Søg rådgivning. Tal med andre. Det er ofte muligt at få hjælp, så volden kan standses, uden at familiens velfærd i øvrig behøver at blive ødelagt.

Føler man, at tingene begynder at gå i hårdknude, er der god adgang til rådgivning. Indvandrerrådgivningen kan kontaktes på telefon 2622 3611, eller man er velkommen i vores rådgivning i butikken, Vesterbrogade 14, 8000 Århus C. Man kan også kontakte Forældretelefonen, 35 55 55 57. Den drives af foreningen Børns Vilkår. Endelig kan man henvende sig til de sociale myndigheder i kommunen.

Vold mod børn

Vold mod fremmede, vold mod en ægtefælle eller mod familiemedlemmer er strengt forbudt i Danmark, og i Danmark er det specielt forbudt ved lov at slå sine børn. Det danske Folketing vedtog i 1997 en lov, hvorefter det er forbudt forældre at slå deres børn.

I paragraf 2, stk. 2 i Lov nr. 416 af 10. juni 1997 om forældremyndighed og samvær står det direkte: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Tidligere var det i Danmark ret almindeligt at bruge fysisk afstraffelse i børneopdragelsen. Går man langt tilbage i historien, var det også almindeligt at bruge vold i afstraffelsen af voksne. Men i 1911 blev det forbudt at bruge vold for at straffe fanger i fængslerne. I 1920 blev det forbudt mænd at slå deres hustruer og tjenestefolk. I 1967 fik skolelærerne forbud mod at slå eleverne, og endelig blev den såkaldte revselsesret ‑ fars og mors ret til at slå sine børn ‑ ophævet i 1997. Dermed har børn nu samme beskyttelse mod at blive slået, som voksne har haft i mange år.

Men hvordan kan man overhovedet opdrage børn uden at slå dem?

Som forældre elsker vi vores børn, og deres velfærd og opvækst er en hjertesag for os. Men børn er tidligt selvstændige ‑ allerede når de er tre ‑ fire år, kan vi opleve, at de er ulydige, trodsige, "slemme". Da vi selv var børn, har vi måske oplevet at få en på hovedet eller i rumpen, når vi var ulydige. Nogle forældre føler at en lussing er deres sidste vej til at forklare barnet, at man mener alvor. Og at det er den voksne, der bestemmer ‑ for barnets egen skyld. Og det er stadig et udbredt argument for at slå børn, at "vi fik selv klø, og det tog vi ikke skade af".

Mange, der er forældre i dag, har aldrig oplevet vold i deres barndomshjem. Andre, der i dag har børn, har selv haft en opvækst med meget vold.

Men det er altid skadende for barnet, når den voksne bruger vold. Hvis fysisk afstraffelse bliver en mere eller mindre fast del af barnets tilværelse, opnår barnet ikke den selvtillid og selvværdsfølelse, vi opfatter som naturlig og nødvendig i dag. Og børn, der har fået mange klø, bliver ofte selv voldelige både over for deres egne børn og overfor deres hustruer. Børn tager skade af vold. De bånd mellem barn og voksen, som helst skulle bestå i kraft af tillid og kærlighed, bliver ødelagt, hvis den voksne bruger vold i opdragelsen. Børn har krav på beskyttelse mod enhver form for fysisk vold ‑ helt på lige fod med voksne.

Respekten mellem børn og voksne opstår kun gennem kærlighed, omsorg og dialog. Det er faktisk muligt at opdrage børn uden at bruge vold. Og med den nye lovgivning fra 1997 er muligheden blevet til et krav. Det er faktisk muligt at sætte sig i respekt hos børn uden at bruge vold, og endda vinde langt mere af barnets tillid, hvis man er tålmodig, tør sætte ord på og tage dialogen i kærlighed og respekt.

For en del nybagte forældre er det en vanskelig situation, når et barn pludselig ændrer sig fra at være en sød og nem baby til at være en genstridig og selvstændig vilje. Men for det første, så vil vi jo gerne have, at vores børn både har deres egen vilje og er selvstændige, for det får de brug for i deres liv. Og for det andet, er konflikt en naturlig del af livet, når forskellige aldre, holdninger og niveauer af viden skal bo i en tæt familie.