Nye regler Pr. 1 juli 2002

i Udlændinge- og integrationslovgivningen

  Pr. 1. juli træder de mange ændringer i udlændinge- og integrationslovgivningen i kraft. I dette særnummer får du en kort og præcis oversigt og gennemgang af ændringerne.

Nye regler om adgangen til Danmark og nye vilkår for integrationen

Lovændringer sommeren 2002

Folketinget vedtog i maj 2002 en række ændringer i udlændingeloven og i forskellige love på integrationsområdet. De nye regler træder i kraft 1.juli 2002 og kan samlet set få vidtrækkende betydning for de etniske minoriteters livsvilkår i Danmark.

Ændringerne i udlændingeloven har til formål at begrænse tilgangen af flygtninge og indvandrere til Danmark. Reglerne for adgangen til landet strammes via ændringer i selve flygtninge-begrebet, begrænsninger i adgangen til at søge asyl i Danmark, nye procedurer i behandlingen af ansøgninger, skærpede betingelser i forhold til at få familiesammenføring samt udvidede krav i forhold til at få varig opholdstilladelse.

I sammenhæng med de nye strammere regler for adgangen til landet vedtog Folketinget samtidig forskellige lovforslag på integrationsområdet. Den største ændring sker i integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik, hvor der indføres regler om nedsat økonomisk hjælp til nyankomne udlændinge. Herudover er der bl.a. lovændringer om modersmålsundervisning, vurdering af udenlandske uddannelser med videre.

Den følgende gennemgang af de nye lov regler kan læses særskilt, men er samtidig tænkt som en foreløbig revidering og ajourføring af oplysningerne i  pjecen "Fakta om flygtninge, indvandrere og deres efterkommere i Danmark", udgivet af Mellemfolkeligt Sam-virke og Dansk Flygtningehjælp (2001). Ændringerne vedrører især følgende afsnit: ”Hvem kan komme til Danmark?”, ”Integration - ligestilling og gensidighed” samt ”Hvor bor de etniske minoriteter?”.    

Adgangen til Danmark

Familiesammenføring

I de tidligere regler var der i visse situationer retskrav på familiesammenføring. Dette retskrav ophæves. Fremover skal der ved alle ansøgninger om familiesammenføring foretages en konkret, skønsmæssig vurdering af, om ægtefællerne opfylder en række betingelser. De hidtil gældende betingelser bliver samtidig både udvidet og skærpet.

De skærpede krav gælder i modsætning til tidligere også, når det drejer sig om ægteskab med herboende flygtninge og danske statsborgere. For flygtninge kan man se bort fra kravene, hvis ægteskabet er indgået før flugten fra hjemlandet. De skærpede krav vil imidlertid blive rejst for flygtninge, som bliver gift efter indrejsen til Danmark. De nye regler gælder ikke personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed.

 Aldersgrænse på 24 år

Fremover skal begge ægtefæller være over 24 år for at opnå familiesammenføring i Danmark. Regeringen anfører som begrundelse for denne ændring, at aldersgrænsen vil mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, der har til formål at udløse familiesammenføring.

Udvidet tilknytningskrav

Det hidtil gældende tilknytningskrav har ikke omfattet personer med dansk statsborgerskab. Med virkning fra 1.juli 2002 udvides tilknytningskravet til også at gælde ved ægtefællesammenføring med herboende danske statsborgere uanset national baggrund samt ved sammenføring med herboende flygtninge, hvis ægteskabet er indgået efter indrejsen til Danmark. Tilladelse til sammenføring med en ægtefælle eller samlever vil fremover kun blive givet, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er større end tilknytningen til et andet land.

Regeringens formål med det udvidede tilknytningskrav formuleres i det vedtagne lovforslag som sikring af det bedst mulige udgangs-punkt for integration og etablering af værn mod familiepres ved indgåelse af ægteskab.

Skærpet krav om selvforsørgelse

Hidtil har danske statsborgere og flygtninge været undtaget fra kravet om at den herboende skal kunne forsørge ægtefællen eller samleveren. Nu udvides forsørgelseskravet til også at gælde personer med dansk statsborgerskab, nordiske borgere i øvrigt eller personer med opholdstilladelse som flygtning med konventionsstatus eller beskyttelsesstatus.

Samtidig skærpes selve forsørgelseskravet. Udover dokumentation for en tilstrækkelig løbende indtægt kræver sammenføring med en ægtefælle fremover, at den herboende stiller økonomisk sikkerhed for et beløb på 50.000 kr. Garantien skal tjene til at dække eventuelle fremtidige sociale ydelser fra det offentlige til den familiesammenførte ægtefælle. Herudover må den herboende ikke have modtaget kontanthjælp eller hjælp til forsørgelse efter integrationsloven i et år forud for ansøgningen om familiesammenføring. For flygtninge, der gifter sig efter flugten til Danmark, betyder det, at de først kan opnå familiesammenføring efter mindst et år med lønindkomst eller anden form for erhvervsindkomst.

Regeringen har tilkendegivet, at indtægtskravet vil blive afstemt efter den nye lave starthjælp. Forsørgelseskravet til den herboende ægtefælle vil  dermed blive en indtægt svarende til 2 gange starthjælp.

Boligkravet og andre betingelser

Kravet om at den herboende skal råde over egen bolig af rimelig størrelse gælder fortsat.

Tilladelse til familiesammenføring er endvidere fortsat betinget af, at ægteskabet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske. Det gælder, selv om alle øvrige krav måtte være opfyldt.

Indgåelse af ægteskab

Samtidig med ændringerne i udlændingeloven er der som led i regeringens bekæmpelse af proformaægteskaber gennemført ændringer i ægteskabsloven. Fremover er det en betingelse for indgåelse af ægteskab, at begge parter har lovligt ophold i Danmark. Ændringen betyder, at asylansøgere ikke længere kan indgå ægteskab i Danmark.

Opholdstilladelse for kvalificeret arbejdskraft

På et enkelt område i udlændingeloven sker der lempelser i adgangen til Danmark. Mulighederne for at give opholdstilladelse til udlændinge ud fra beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn udvides. Procedurerne for meddelelse af opholdstilladelse skal gøres smidigere på områder, hvor der er særlig mangel på kvalificeret arbejdskraft. Regeringen vil derfor bl.a. udvide den Green Cardordning, der gælder på IT-området.  Det er regeringens tanke, at Green Cardordningen også skal kunne gælde for asylansøgere og flygtninge med de efterspurgte kvalifikationer.

Betingelser for varig opholdstilladelse

Efter de hidtil gældende regler har det været muligt at opnå permanent opholdstilladelse efter 3 års lovligt ophold i Danmark. Efter de nye regler skal varig opholdstilladelse tidligst kunne meddeles efter 7 års lovligt ophold.

I forhold til familiesammenføring betyder dette, at udlændinge, som ikke er flygtninge, skal have haft lovligt ophold i Danmark i minimum 10 år, før familiesammenføring kan søges (lovligt ophold i 7 år + 3 års tidsubegrænset opholdstilladelse).

Samtidig skærpes og udvides de øvrige betingelser for at få varigt ophold. Det gælder reglerne omkring begået kriminalitet, forfalden gæld til det offentlige, krav om deltagelse i introduktions-programmet efter integrationsloven, danskkundskaber med videre. Der vil komme en konkret udmøntning af de skærpede krav dels gennem revidering af bekendtgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse dels i forbindelse med den kommende revision af integrationsloven.

De nye regler om varig opholdstilladelse gælder for personer, der har søgt om opholdstilladelse efter fremsættelsen af lovforslaget d.28.februar 2002. 

Inddragelse af opholdstilladelse

En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Det gælder f.eks., hvis situationen i en flygtnings hjemland har ændret sig således, at flygtningen ikke længere risikerer forfølgelse ved tilbagevenden.

Lovændringerne betyder, at perioden med mulighed for inddragelse forlænges fra de nuværende 3 år til minimum 7 år. Det præciseres samtidig, at Udlændingestyrelsen skal undersøge, om der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen, hvis oplysninger tyder på, at grundlaget ikke længere er tilstede. F.eks. skal styrelsen gennemgå sager vedrørende flygtninge, der rejser til hjemlandet.   

Ved siden af udlændingelovens regler om opholdstilladelse er der yderligere regler om hjemsendelse i lov om aktiv social social-politik. Disse regler skærpes tilsvarende med en udvidelse af mulighederne for at hjemsende familiesammenførte på grund af svigtende forsørgelse.

Fremover kan familiesammenførte udlændinge hjemsendes inden for en syvårig periode, hvis de modtager varig økonomisk hjælp fra det offentlige. For personer, der har været omfattet af integrations-loven og ikke har fået permanent opholdstilladelse regnes syv-års-fristen fra afslutningen på den 3-årige introduktionsperiode. Det betyder, at perioden for mulig hjemsendelse for nogle familie-sammenførte kan komme op på i alt 10 år.

Aktivlovens regler for hjemsendelse skærpes yderligere ved at definitionen på varig hjælp ændres fra hjælp i mere end et år til hjælp i mere end et halvt år.

Nye vilkår for integration

Økonomisk hjælp

Reglerne om økonomiske ydelser i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven er ændret med virkning fra 1.juli 2002.

Optjeningsprincip

Der er indført et nyt optjeningsprincip, hvorefter retten til fuld kontanthjælp er betinget af at ansøgeren har opholdt sig i sammenlagt 7 år i Danmark ud af de seneste 8 år.

Ved beregningen af den optjente ret til økonomisk hjælp ses bort fra 2 måneders studie- eller ferieophold. Langturschauffører og fiskere med fast bopæl i Danmark er endvidere undtaget fra optjeningsprincippet. De personer, der ikke opfylder opholdskravet, vil være flygtninge og familiesammenførte udlændinge under de første 7 års ophold i Danmark samt eventuelt danske statsborgere efter udlandsophold.

Starthjælp og nedsat introduktionsydelse

Personer der ikke er berettigede til fuld kontanthjælp, men i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, skal fremover have udbetalt hjælp efter særlige, lavere takster. Den nye form for hjælp betegnes i aktivloven som starthjælp.

Introduktionsydelsen, som udbetales til personer i integrations-lovens 3-årsperiode,  vil svare til starthjælpen.

De nye takster for hjælp gælder også  for personer i revalidering og personer over 60 år.

Starthjælpen udgør følgende beløb:

Beløb pr. måned

Taksten for et par med 2 børn vil blive i alt  10.578 kr. pr. måned inklusive  forsørgertillæg og for en enlig forældre med 2 børn 7.655  kr. inklusive forsørgertillæg. Til sammenligning vil den fulde kontanthjælp udgøre 21.044 kr. for et par med 2 børn og 10.522 kr. pr. måned for en enlig forældre med 2 børn (takster pr.1.01.2002). Taksterne er bruttobeløb før betaling af skat.              

Regeringens begrundelse for de nye lave ydelser er bl.a. at sikre de nødvendige incitamenter til at søge arbejde og komme i beskæftigelse.

Hvis modtagere af starthjælp har arbejdsindtægter ved siden af starthjælpen, fradrages indtægten i starthjælpen, men der kan ses bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. For modtagere af fuld kontanthjælp kan der ses bort fra 11,50 kr. 

Hjælp til børn i udlandet

Efter de hidtidige regler i aktivloven og integrationsloven har forældre til børn, der opholder sig i udlandet, kunnet få hjælp efter taksten for forsørgere. Betingelsen har været dokumentation for forsørgelsespligten og for at den pågældende faktisk opfylder den.

Denne adgang til at få hjælp efter forsørgertakst afskaffes med virkning fra 1.juli 2002.

Introduktionsprogrammet

Udover de nye regler om starthjælp og nedsat introduktionsydelse har Folketinget vedtaget yderligere ændringer i integrationsloven.

Efter de hidtidige regler i integrationsloven skulle der udarbejdes en individuel handlingsplan for den enkeltes integrationsforløb og deltagelse i introduktionsprogrammet. Tilrettelæggelsen af de enkelte elementer i integrationsprogrammet, danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse skulle bygge på denne handlingsplan.

Fremover skal der i stedet indgås en individuel kontrakt mellem kommunen og den enkelte flygtning eller familiesammenførte. Kontrakten skal angive rettigheder og pligter i forhold til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet og udbetaling af økonomiske ydelser. Der lægges vægt på, at kontrakten skal indeholde oplysninger om mulige sanktioner over for den enkelte i tilfælde af fravær eller anden misligholdelse  af kontrakten.

Boligreglerne

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået forlig om lovændringerne på udlændingeområdet. Det fremgår af denne aftale, at integrationslovens regler om kommunernes anvisning af boliger til nyankomne flygtninge skal ændres.

Den hidtil gældende ret til at få anvist en bolig inden for 3 måneder afskaffes, og i stedet indføres en regel om, at kommunen skal anvise nye flygtninge en bolig hurtigst muligt. Samtidig afskaffes reglen om, at boligen skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov. Det præciseres yderligere, at eventuel familiesammenføring efter boligplaceringen ikke skal udløse en ret til en større bolig.    

Ifølge forligsaftalen fra maj 2002 skal der fremsættes lovforslag med disse ændringer i efteråret 2002.

Nye betingelser for at få dansk statsborgerskab

Som led i regeringens aftale med Dansk Folkeparti er der lavet nye retningslinier for meddelelse af dansk indfødsret (statsborgerret).

  Betingelserne for at opnå indfødsret skærpes bl.a. gennem følgende:

·        Ansøgeren skal love troskab og loyalitet over for Danmark og erklære at overholde  danske love og retsprincipper

·        Ansøgeren skal dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Der kræves bevis for en prøve fra et sprogcenter eller det øvrige uddannelsessystem. Prøven skal som minimum være på niveau med sprogcentrenes Almenprøve 1.

·        Ansøgeren skal som udgangspunkt have haft opholdstilladelse  i Danmark i mindst 9 år. For statsløse og personer med flygtningestatus kræves kun 8 år.  

·        Det bliver sværere at opnå indfødsret for personer der har begået kriminalitet. Personer med ubetinget frihedsstraf på 2 år og derover er udelukket fra indfødsret. Straffede personer i øvrigt får karenstid med varierende længde ud fra straffens strenghed.

·        Ansøgere må ikke have forfalden gæld til det offentlige

Andre lovændringer på integrationsområdet

Udover ændringerne i udlændingeloven og integrationsloven har Folketinget vedtaget nye regler for tilsyn og kontrol med friskoler, modersmålsundervisning samt vurdering og anvendelse af medbragte kvalifikationer fra udlandet.

De frie grundskoler

Ifølge ændringerne i reglerne for de frie grundskoler skal skolerne forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, lederen af en friskole skal beherske dansk i skrift og tale, og tilsynet med undervisningen udvides og skærpes.

Modersmålsundervisning og tidlig sprogstimulering

Det er vedtaget lovændringer, som dels fjerner det statslige tilskud til modersmålsundervisningen, og dels nedsætter aldersgrænsen for tilbud om sprogstimulering for småbørn.

Ændringerne betyder, at kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn ophæves. Ophævelsen gælder dog ikke for børn med forældre fra EU- og EØS-lande samt Færøerne og Grønland. Kommunerne er dermed frit stillet i forhold til børn fra tredjelande og kan vælge, om de vil undlade modersmålsundervisning, tilbyde den gratis med ren kommunal finansiering eller mod hel eller delvis elevbetaling.

Efter de hidtidige regler om sprogstimulering af småbørn skal tilbuddet om støtte til bedre danskfærdigheder gives fra 4-årsalderen. Med de nye regler nedsættes aldersgrænsen til 3 år.

Bedre anvendelse af medbragte kvalifikationer

Loven om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer er ændret med virkning fra 1.juli 2002. Ændringerne giver Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser større kompetence og giver samtidig mulighed for at klage over meritafgørelser. Centrets vurderinger bliver fremover bindende for forskellige instansers afgørelser om anerkendelse af medbragte uddannelseskvalifikationer: Centret får endvidere mulighed for at vurdere kvalifikationer og kompetencer opnået uden for formel uddannelse.

Ændringer på vej

Regeringen har udsendt flere samlede udspil omkring udlændingepolitik og integrationspolitik : "En ny udlændingepolitik" fra 17. januar 2002, "På vej mod en ny integrationspolitik"   5.marts 2002 samt "Flere i arbejde - et debatoplæg" maj 2002, som ud over generelle beskæftigelsespolitiske betragtninger også har et afsnit om forstærket indsats i forhold til flygtninge og indvandrere.

  Regeringen har endvidere haft forskellige drøftelser med arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening om den nye integrationspolitik. De foreløbige resultater af disse drøftelser fremgår af publikationen "Fælles konklusionspapir fra tekniker-drøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik".

  Ifølge de forskellige politiske udspil kommer der både nye lovændringer og andre former for nye initiativer. Det drejer sig bl.a. om følgende:

ny form for virksomhedspraktik for modtagere af kontanthjælp og starthjælp

·        fleksibel og effektiv danskundervisning, dansk på arbejds-pladsen

·        forenkling og nye metoder i arbejdsformidling og aktivering

·        målrettede erhvervsuddannelser og praktikordninger med fokus på områder med mangel på arbejdskraft

·        bedre muligheder for iværksættere

·        aktivering af asylansøgere med videre

·        indsats for at få flere ansatte i staten med udenlandsk baggrund

·        indstiftelse af integrationspriser for god integrationsindsats

  Hvor kan man finde flere oplysninger og vurderinger af de aktuelle lovændringer? 

De vedtagne lovforslag kan findes enten på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk eller på de relevante ministeriers hjemmesider: Integrationsministeriet www.inm.dk, Beskæftigelses-ministeriet www.bm.dk

og Undervisningsministeriet www.undervisningsminsteriet.dk

De gennemførte lovændringer har været genstand for diskussion,  og en række organisationer, institutioner med videre har fremført kritik af de forskellige lovforslag gennem høringssvar og indlæg i den offentlige debat. 

Kommunernes Landsforening har høringssvar, kommentarer samt gennemgang og omtale af de forskellige lovændringer på hjemme-siden: www.kl.dk