Social
VOLD, samt fysisk og
psykisk vold er ofte
forekommende i ”blandede” ægteskaber !
Vold
i familien accepteres ikke i den Danske
samfund
Vold mod et familiemedlem er
uacceptabel i Danmark. Det gælder mod ægtefælle, vold mod børn, eller andre
familiemedlemmer.
Vold
mod ægtefællen - hustruen
Den
hyppigste form for vold mod en udenlands kvinde er fysisk vold, men ikke sjældent
er det psykisk vold. Og i de situationer, hvor kvinden kun har en tidsbegrænset
opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, kan udlændingemyndighederne nægte
at forlænge opholdstilladelsen, hvis hun ikke længere opfylder betingelserne
for at få forlænget opholdstilladelsen ‑ for eksempel hvis hun er blevet
skilt fra sin voldelige mand. På den måde bliver kvinden straffet to gange: Først
banket ud af ægteskabet og derefter banket ud af Danmark.
Social
vold !
En
anden grim form for psykisk vold er den ”sociale vold”, det at lade sin
udenlandske hustru være i uvidenhed om familiens økonomi og dispositioner.
Ofte
er det ægtemanden, der alene råder over dette ansvar. For ofte lader ægtemanden
ikke sin hustru få indsigt og medbestemmelse i familiens økonomi og andre for
familien vigtige forhold. Det ses ofte, at ægtemanden til en udenlandsk hustru
heller ikke informerer og hjælper sin hustru til at få
Opholdstilladelse
og Udlændingestyrelse
I
teorien skal udlændingemyndighederne tage meget hensyn til, at kvinden er
havnet i en svær situation. Og det betyder, at man som voldsramt kvinde i visse
tilfælde kan bevare sin opholdstilladelse, selvom ægteskabet er slut. Kvinden
skal selv i denne svære situation sørge for, at få så meget dokumentation
som muligt på den udøvede vold fra sin ægtemand, uanset om den er fysisk,
psykisk eller socialt.
Hvis
man har været udsat for vold, er det vigtigt hurtigt at få dokumenteret den
vold, der er sket. Det kan ske ved lægen, som skal beskrive de eventuelle
skader og mærker, man kan se. En anden mulighed er at henvende sig til det nærtliggende
hospitals skadesstue. Er der vidner til volden, bør man få deres navne og
adresser. Er volden hård og har medført fysiske skader, da anmeld det til
politiet og forlange at få en kvittering for anmeldelsen. Man kan iøvrigt
altid få at vid hos politiet, hvor skadesstuen geografisk er beliggende. Bedst er det at fremmøde
på politistationen. Politianmeldelsen skal
overfor udlændingestyrelsen anvendes som dokumentation for den udøvede vold.
Har kvinden taget ophold på krisecenter eller været i forbindelse med de
sociale myndigheder, er det også vigtigt at få papirer med herfra.
Når
udlændingemyndighederne skal vurdere en ansøgning om at forlænge en voldsramt
kvindes tidsbegrænsede opholdstilladelse, skal man tage hensyn til, om tabet af
opholdstilladelsen vil stille kvinden i en særlig vanskelig situation. For at
vurdere det, ser man på kvindens tilknytning til Danmark, varigheden af hendes
ophold her, hendes risiko for at blive udstødt, hvis hun vender tilbage til sit
hjemland. Endelig skal myndighederne vurdere sagen ud fra kvindens alder og
helbred, og så skal der tages hensyn til eventuelle børn. Det er vigtigt ikke
at flytte folkeregisteradresse, da Udlændingestyrelsen betragter en flytning
fra ægtemandens bopæl som en ”separation”. Fra den dag man flytter sin
folkeregisteradresse betragter Udlændingestyrelsen det som et ophør af ægteskabet.
Man
skal huske, at udlændingemyndighederne alene træffer afgørelse ud fra en
individuel og konkret vurdering af den enkelte kvindes sag. Udlændingemyndighederne
kan altså godt inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset
opholdstilladelse, selv om kvinden har været udsat for vold i samlivet eller i
ægteskabet.
Det
er Udlændingestyrelsen, der beslutter om en opholdstilladelse skal inddrages
eller forlænges. Man kan altid klage over et afslag.
VIGTIGT
er at huske, at en klage eller anke skal gøres inden der er gået 7 dage fra
afgørelsen er truffet. Endelig har man ret til at blive i Danmark, mens klagen
bliver behandlet.
Søg
rådgivning så hurtigt så muligt
Uanset
problemet i forhold til opholdstilladelse er vold i enhver form helt uacceptabel
i Danmark. Men det er desværre sket, at kvinder har levet i voldelige ægteskaber
alt for længe, af frygt for at miste ægteskabet og dermed måske retten til at
blive i Danmark. Med de nye regelsæt, som kræver 7 års ophold i landet, før
man kan få permanent opholdstilladelse, risikerer mange kvinder at havne i en
tragisk situation.
Søg
advokathjælp
I
mange ægteskaber er der ikke afklarede forhold omkring værdier og
investeringer, ja pengesager. Sådanne problemer kan måske udredes gennem en
advokat. Såfremt, der er i ægteskabet er børn adopteret af ægtemanden, fælles
børn, større fælles værdier, fælles gæld m.v. er det vigtigt at søge
advokat. Se vor notat om retshjælp. Virker fremtiden med en kommende skilsmisse
besværlig og uoverskueligt, da søg vejledning hos en advokat
Er
man i en akut krisesituation
En
krisesituation kan opstå, hvor man – kvinden – er udsat for vold eller et så
stort psykisk pres, at situationen er uudholdelig. Har man ikke mulighed for at
bo hos anonyme (ikke af ægtemanden kendte) venner, ikke har mulighed for at
betale for hotelophold, da er krisecentre en mulighed. Krisecentrerne – se
denne liste - er placeret overalt i Danmark og for det meste i de største byer.
Man kan henvende sig ”døgnet rundt”, men bedst er det at rette en forespørgsel dagen før eller i dagtimerne. Betalingen er rimelig, og kan kke sammenlignes med hotelpriser eller ophold.. Børn kan selvfølgelig medtages. Krisecentrenes medarbejdere kan være behjælpelig med at skabe kontakt til de sociale myndigheder, men vi anbefaler at man selv vedholdende tager konakt til Socialrådgiveren, det er dit liv, du skal ikke lade krisecenteret klientificere dig.
Indvandrerrådgivningen og Vold mod Udenlandske Kvinder vil også
kunne skabe kontakt til de sociale myndigheder og være bisidder, hjælperen i.f.t de sociale myndigheder, advokat m.v.
Søg
rådgivning, tal med andre, få hjælp
Vold skal ikke acceptere i Danmark, vold skal ikke accepteres uanset hvilken kulturkreds man kommer fra, heller ikke vold mod ens børn eller ens øvrige familie.
Søg rådgivning.
Tal med andre.
Det er
ofte muligt at få hjælp, så volden kan standses, uden at familiens velfærd i
øvrigt behøver at blive ødelagt.
Føler man, at tingene begynder at gå i hårdknude, er der god adgang til rådgivning hos
Indvandrerrådgivningen og Vold mod Udenlandske kvinderVor rådgivning er gratis og man kan modtage rådgivning anonymt.