Historien er set
mange gange før: De grædende kvinde med blå mærker i
ansigtet efter en alvorlig gang tæv. Nu sidder hun hos
politiet og anmelder sin mand for vold. Eller er mødt
op på bistandskontoret. Samtidig har hun måske startet
skilsmissesag ved statsamtet, og det er helt sikkert, at
når det er grov vold, der ligger bag, så får hun
skilsmisse med det samme. Hendes
baggrund er ofte: Opvokset i en østeropærisk, en
tyrkisk, en afrikansk landsby, måske præget af
dårlig uddannelse, fattigdom, manglende viden om det
moderne, vesterlandske samfund – Danmark - men også
præget af drømmen.
Mange kvinder drømmer den samme drøm. Om at
leve i en god familie med trygge rammer omkring børnene,
med en sund økonomi og nogle af de hjælpemidler, vi
forbinder med den moderne familie – vaskemaskinen,
komfuret og ovnen, og måske frem for alt det rindende,
rene drikkevand. Når der opstår mulighed for ægteskab
med en mand, der kommer fra eller opholder sig i et rigt
land som Danmark, vil mange kvinder sikkert anse sig
selv for lykkelige og meget heldige: Nu er drømmen ved
at blive til virkelighed.
Hvad enten
kvinden er familiesammenført til Danmark på grund af
ægteskab med en dansk mand, eller hun er ført hertil
som gift med en herboende udlænding, en flygtning eller
en indvandrer, så ser vi desværre alt for ofte, at
netop som drømmen ser ud til at gå i opfyldelse, så
forsvinder hele livsgrundlaget, fordi ægtemanden
begynder at blive voldelig.
Det er
netop nu - du skal begynde at tage forholdsregler for
dig selv, og særligt hvis du har børn. Du skal tænke
på at kontakte andre i din omgangskreds for at indhente
oplysninger, du synes at mangle om rettigheder, om
opholdstilladelse, rettighed til dine børn,
skilsmissens funktion og konsekvens, nødvendige forudsætninger
for at kunne blive her i Danmark (hvis du endnu ikke har
varig opholdstilladelse), hvis jeg du bliver udsat for
vold fra din ægtemand, hvad skal jeg så gøre for at
forbedre mine chancer for at blive i Danmark, hvem kan
hjælpe mig akut og på længere sigt, og mange andre spørgsmål.
Så kontakt
os straks.
Vi
er en selvstændig landsdækkende rådgivning. Du kan
besøge os indenfor åbningstiden, eller ringe og aftale
et tidspunkt, det passer dig, du kan sende en e-mail, så
vil vi straks besvare dit spørgsmål
- du kan ringe os op
"døgnet rundt" og få telefonrådgivning !
Vold
mod Udenlandske Kvinder
Landsdækkende
Rådgivning
Vesterbrogade 14-butikken
8000 Århus C.
Tlf. +45
88709898 eller Tlf. +45 26223611
E-mail - TRYK Her !